Selvfølgelig lægger vi også et stort stykke arbejde i, at opdræte smukke og race-typiske hunde.
Vi bruger meget tid på en god socialisering og prægning af cocker spanielhvalpen fra de bliver født og til hvalpene forlader vores hjem.

Hvem er vi ?

Vi bor i hus i selve Næstved by, vi har 3 hunde, vi har ingen hjemme boene børn mere, så vores hunde er vores børn, vi gør rigtig meget ud af vores hunde, de får mindst 2 gå ture hver dag, og det er ikke korte gåture, men op til 10 km lange, vi syntes at vores hunde skal lave noget, så selvom en af vores hunde nu er 10 år gammel, og ikke gider at træne mere, så finder vi andre opgaver som han kan lave, så han er blevet terpi hund på et plejehjem her i Næstved, vi mener at en hund skal have opgaver, så den ikke keder sig, vi træner også en del med vores hunde, de bliver brugt som vise hunde når der er hold under Dansk kennel klub, hvor jeg træner, vi bor kun to voksne mennesker i huset, og så vores tre hunde, så de får alt vores opmærksomhed, vores opdræt bygge på rent interesse for hunde, og vi går rigtig meget op i det, det finder i meget hurtig ud af, da vi ikke er til at stoppe, når snakken handler om hunde, vores navn er Linda og Per Kaarup, og hos os der køber man ikke bare en hvalp, men man får familien kaarup med i købet, det vigtigeste for os er at vores hvalpe køber har en god oplevelse med deres hvalp, og vi gør alt hvad der står i vores magt for at dette sker, vi følger hvalpenens opvækst gennem dens liv, og opstår der problemer, så er vi der med det samme, vi bruger så meget tid på hvalpene, så vi slipper dem ikke, vores opgave er først løst, når den nye familie har den hund som de ønsket sig.

Er der spørgsmål er i mere en velkommen til at kontakte os, på tlf. 55 77 64 10 eller send en mail til os.

Med venlig hilsen

Linda og Per Kaarup

cocker spaniel hundene bor sammen med familien, og er således vant til alle de situationer som høre dagligdagen til.
Ved køb af hvalpe fra os får man udover en DKK. stambog, også en betryggende garanti i henhold til købeloven. Gode råd og tips udleveres til vores hvalpekøber omhandlende hvalpens første tid, så du for det optimale udbytte af tiden sammen med din nye hund/ familiemedlem.

I er altid meget velkommen til at kontakte os, for at få en snak om cocker spaniel , eller at besøge os for at se vores hunde, så kan ved selvsyn kan se hvorfor vi er så glade for denne race.
Vi forsøger at opdrætte og præge vores hvalpe på en sådan måde, at de ved afleveringen er sunde og raske, og har fået udviklet og lagt grunden til en god og stabil psyke, der kan bygges videre på i hvalpens nye hjem.

Jeg ønsker at finde den helt rigtige hvalp til hver enkelt hvalpekøber og jeg medvirker derfor i udvælgelsen af hvalpe, udfra mit kendskab til kuldet og mangeårige erfaring med hunde.

Hvalpene bliver løbende testet, når de er 6 uger gamle og bliver her vurderet, hvilken type hund hvalpen vil udvikle sig til.

Dette er et vigtigt redskab når jeg skal matche hvalpen og dens kommende ejer.

Udover testen bruger vi meget tid på at snakke med hvalpekøberne om deres ønsker og om hvilke forhold der skal danne rammen om hvalpens fremtidig hjem, samt hvad hundens skal bruges til.

Cocker Spaniel hvalpene er:

* Stambogført i DKK
* De er chipmærkede.
* De har fået ormekure.
* De er vaccinerede mod parvo virus, hundesyge samt
leverbetændelse.
* De er dyrlægekontrollerede, og der udfærdiges en
sundhedsattest på hver enkelt hvalp.
* Tidspunkter hvornår de fik klippet negle første gang, spiste første gang, gik første gang, medfølger på et stykke papir vi har på hver hvalp, dette punk er det ikke alle der laver.

En lyd cd til hvalpene, samme lyd cd som vi bruger i vores træning af hvalpene, så de bliver klædt godt på til at komme ud i den store verden.

Med hver hvalp der forlader en af samarbejds kennelerne følger en hvalpemappe med nogle gode råd til den første tid med hvalpen, og løsninger vis der skulle opstå problemer med det nye familie medlem.
Billeder fra de første 8 uger af deres liv.
Herudover får hver hvalp en start pakke med det foder, som vi har anvendt, samt en foderings plan, på hvornår vi har foderet hvalpen.

Skulle der opstå spørgsmål, er jeg aldrig længere væk end et telefonopkald eller en email.
Dette gælder også i årene fremover.

For at jeg kan præge mine hvalpe bedst muligt, er det meget vigtigt, at de får fred og ro til at udvikle sig.

Der vil derfor ikke være mulighed for at se hvalpene de første tre uger af deres liv, men jeg sender meget gerne billeder af hvalpene pr. mail.

Vi er helt bevidst om, at hvalpekøbere har et stort ønske om at se deres hvalp mest muligt. Helst en gang om ugen, og efter den 3 uge af hvalpens liv, er i mere en velkommen til at besøge jeres lille nye dejlige hvalp.

Hofteledsdysplasi (HD) er en delvist arveligt betinget lidelse, hvor lårbenshovedet ikke passer korrekt ind i hofteskålen. Det er en lidelse som også findes hos cocker spaniel

Graden af HD hos den enkelte hund kan bestemmes ved at røntgenfotografere hundens hofter som voksen, hvorefter disse billeder vurderes af et panel af eksperter hos Dansk Kennel Klub. Her vurderes hundens HD status på en 5 trins skala fra A til E, hvor A er perfekte hofter, B er acceptable hofter, C en let grad af HD, D er middelsvær og E svær grad af HD.

Den enkelte hunds HD status er en kombination af dens arvelige disposition, og de miljøfaktorer der påvirker hunden under dens opvækst. De førende eksperter i Danmark vurderer arvelighedsfaktoren til at betyde 1/3 og miljøfaktoren til at betyde 2/3. Det betyder, at de forhold som hunden vokser op under, har mindst lige så stor betydning for dens HD status, som den arvelige disponering har. Den arvelige disponering giver et bredt interval og miljøfaktorerne bestemmer præcis hvor HD status “lander” indenfor det interval. Arvegangen for HD er “polygenetisk”, dvs. bestemt af et samspil af flere gener. Så selvom forældrenes HD status er en indikator for den arvelige disponering, så er det såkaldte “HD-indeks” en bedre indikator, fordi det beregnes på baggrund af flere hunde i arvelinien, og derved udligner noget af den effekt som miljøfaktorene har på den enkelte hunds HD status.

At hunden har en grad af HD betyder ikke nødvendigvis, at den har store gener ved det. Mange hundeejere har fået konstateret en let- eller mellemgrad af HD hos deres hund, også uden af de nogensinde har set symptomer på det. Det er også mange hunde som klarer sig fint indenfor hundesport selvom de har en vis grad af HD. Generelt må man dog side, at en hund med sværere grader af HD, hurtigere vil blive “slidt ned” hvis de bruges til meget arbejde, så en hund med HD bør behandles mere skånsomt. For visse racers vedkommende (ikke Collie og Border Collie) er HD problemerne dog så udbredte at hunde ofte må aflives pga. HD.

Som ansvarlig opdrætter bør man kun lade hunde med en god HD status, dvs. A eller B, indgå i avlen. Herved sikrer man sig at den arvelige disponering for hvalpenes HD status vil være rimelig god. Dette er allerede et krav for visse racer, herunder cocker spaniel

HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt.

HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er  “polygenetisk”, hvilket vil sige at flere forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at udvikle lidelsen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at udvikle HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst.

Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er slinger i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse.
Som hvalpekøber har man selv et stort ansvar for at give hunden en god opvækst, så man ikke selv fremprovokerer en tilstand af HD hos hunden. Desværre er der ikke forsket ret meget i de enkelte miljøfaktores betydning for hundens HD status, bl.a. fordi disse er vanskelige at kvantificere til forskningsbrug. Som eksempler på negative miljøpåvirkninger nævner man ofte forkert fodring, overdreven motion og hurtig vækst. Udover dette hersker der en udbredt overtro på området, som fx. at hunden ikke må gå på trapper indtil den bliver et år gammel.

Kennel Kaarup anbefaler, at man som hvalpekøber især er opmærksom på 4 områder, hvis man vil sikre sin hund en god HD status under opvæksten :
1) Korrekt fodring
2) Korrekt motionering
3) Korrekt bevægelsesfrihed.

4) hold hunden slank

Hvalpen må ikke ikke vokse for hurtigt under sin opvækst, men skal vokse i et roligt og harmonisk tempo. Dette reguleres nemt ved at fodre hvalpen med en kombination af hvalpefoder og voksenfoder. Som tommelfingerregel skal hvalpe kun have hvalpefoder til de er ca. 2 måneder gamle. Fra 2 til 4 måneder skal de have ½ hvalpefoder og ½ voksenfoder, og fra 4 – 6 måneder 1/3 hvalpefoder og 2/3 voksenfoder. Hvis hvalpen viser nogen af de nedenfor anførte faresignaler, så skærer man ned på hvalpefoderet, og viser den ingen af faresignalerne, kan man godt fortsætte med lidt mere hvalpefoder. Hvis man udelukkende fodrer sin hvalp med hvalpefoder vil den næsten med garanti vokse for hurtigt.
Faresignal 1 : Uharmonisk vækst.

I hvalpens opvækst skal den altid have et harmonisk forhold mellem sin benlængde og kroppens volumen, svarende til det forhold den vil have som voksen hund. Faresignal 1 viser sig ved at hvalpens benlængde pludselig vokser meget hurtigt, så den bliver uharmonisk langbenet i forhold til sit kropsvolumen. Så skal man straks skære ned på hvalpefoderet, så kroppen kan nå at følge med i væksten.
Faresignal 2 : Overbygget vækst.

De fleste hvalpe vil i deres opvækst blive let overbyggede, dvs. få længere bagben end forben, så deres overlinie, toppen af hundens ryg, ikke længere er vandret men skråner op til rumpen. Faresignal 2 viser sig ved at hvalpen bliver meget højbenet bagtil, samtidig med at den er uharmonisk i forholdet mellem benlængde og kroppen volumen. På dette stadie vil hundens bækken og hofteben sidde i en dårlig vinkel som forøger risikoen for HD
Faresignal 3 : Rund-ryggethed.

Sidste og alvorligste faresignal viser sig ved en buet ryglinie, der står op som en rund bue i stedet for at pæn lige. Bækken og hofteben sidder nu i en endnu dårlige vinkel og risikoen for at udvikle HD er stor.
2) Korrekt motionering

En af de udbredte skrøner om HD er, at det skyldes for meget motion af hunden. Efter min personlige opfattelse er problemet ikke mængden af motion, men typen af motion. Især unge hunde har brug for god daglig motion for at udvikle deres muskler og sener godt, herunder også den store hoftemuskel, som forstærker bagbenene og hjælper med at holde sammen på ben og hofteled, så det belastes korrekt. Hvis ikke en hund har tilstrækkelig styrke i muskulaturen omkring hofteleddet, så er det leddet som belastes i stedet for muskulaturen, med deraf følgende risiko for slid og fejludvikling.

Men hunde under opvækst har brug for varieret motion og ikke ensidig motion. De skal gerne have mulighed for at løbe frit omkring, og selv bestemme tempoet i motionen, evt. ved at lege med andre hunde i fred og ro. Herved opnås den variation som er vigtig, så muskulatur og led ikke belastes ensidigt.
3) Korrekt bevægelsesfrihed.

Korrekt motion er også et spørgsmål om korrekt bevægelsesfrihed. Alle former for tvungne bevægelser bør undgås under hundens opvækst, og det er vigtigt at den kan bevæge sig på en fri og utvungen måde. Som eksempler på motion med dårlig bevægelsesfrihed kan nævnes en luftetur i snor hvor hunden trækker i snoren hele vejen eller motionering af hunden ved at man cykler med den. I begge disse eksempler bliver hundens led og muskulatur ensidigt belastet.

Den bedste måde at sikre hunden en korrekt bevægelsesfrihed, er at lufte den et sted hvor den må løbe frit omkring, fx. i en hundeskov. Her vil hunden have mulighed for at variere sine bevægelser og bevæge sig frit.

Patella er løs knæskal hos hunde, og det har gennem længer stykke tid, været et problem hos de små racer, Cocker Spaniel bliver ikke tjekket for dette, men vi syntes at for at være på den sikker side, at man lige så godt kan få det tjekket, så vores hunde, får tjekket for  Patella

En undersøgelse viser, at løse knæskaller afhænger både af køn, race og størrelse. Der ses 1.5 gange oftere patella luxation hos tæver i forhold til hanhunde. Det ses 7 gange oftere hos hunde, som vejede under 9 kg, i forhold til gennemsnittet og 13 gange oftere hos små end hos større racer.

I vores avl skal der ikke kunne påvise noget, så resultatet af undersøgelserne der skal stå 0
Sygdommen er kendetegnet ved, at knæskallen af og til smutter ud af sit naturlige leje på forsiden af knæet og derved låser knæet i en bøjet stilling. Det gør hunden så halt, at den slet ikke støtter på benet.

Løs knæskal anses for at være arveligt. Hos arveligt disponerede hunde kan lidelsen ses allerede ved fødslen, hvor de fødes med en forkert vinkling af lårbenet, så muskler og sener trækker knæskallen ud til siden. Hos små hunde smutter knæskallen ind på den indvendige side af knæet, mens den hos store hunde sidder på ydersiden.

Hvad er symptomerne på løs knæskal?
Symptomerne starter i reglen allerede i hvalpestadiet, hvor hunden pludselig bliver halt på et bagben, løber nogle skridt på tre ben og så holder op med at halte. I starten kan der gå nogen tid imellem, at hunden halter, men det bliver stadig hyppigere, og på et tidspunkt skal hunden til dyrlægen.

Diagnosen er forholdsvis let at stille for en dyrlæge. Det er en kliniks undersøgelse som tager mindre end en halv time, hunden lider på ingen måde overlast og undersøgelsen foregår uden narkose eller lignende. Dyrlægen laver undersøgelsen ved at han/hun prøver at skubbe knæskallen ud af fordybningen i lårknoglen. Der findes en grad inddeling af diagnosen – som opdeles i 4 grader. Diagnosen afhænger af hvor let det er at forskyde knæskallen og om den helt spontant kommer på plads igen eller ej.

Grad 1: Knæskallen kan manuelt forskydes, men springer selv tilbage i normal position når trykket slippes.

Grad 2: Knæskallen kan forskydes manuelt, eller forskydes spontant, når leddet bøjes. Knæskallen forbliver at være forskudt indtil den manuelt sættes på plads, eller hunden selv får strakt benet ud og knæskallen sætter sig på plads.

Grad 3: Knæskallen er forskudt hele tiden, men kan manuelt sættes på plads når leddet er udstrakt. Ved bøjning og strækning af leddet forskydes knæskallen.

Grad 4:Knæskallen er permanent forskudt og kan ikke sættes på plads manuelt. I disse tilfælde er fordybningen i lårknoglen enten for flad eller mangler helt.

Hvordan behandles løs knæskal?
Det er altid vigtigt, at hunden kommer i behandling så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Mulighederne for en effektiv behandling falder, jo længere hunden går med den løse knæskal, og på længere sigt er lidelsen invaliderende for hunden.

Behandlingen er næsten altid en operation, hvor dyrlægen flytter knæskallens senetilhæftning, så den kommer på plads. Hvis man venter for længe med at få foretaget operationen, vil der komme knogleforandringer, som kan gøre det vanskeligt at opnå et godt resultat.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har løs knæskal?
Hvis hunden behandles i tide kan den få et godt liv uden halten og smerter. Men du skal tænke på, at det er en arvelig lidelse, så du bør ikke avle på hunden.

Hvad er risikoen for, at din hund får løs knæskal?
Blandt mindre hunderacer er der en reel risiko for at se løs knæskal, og du skal være opmærksom på om din hund viser periodisk halthed af et bagben allerede tidligt i hvalpestadiet.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få løs knæskal?
Løs knæskal ses især hos små hunde som minipuddel, papillon, chihuahua og lignende, men kan også optræde hos større hunderacer.

Cocker spanielen stammer fra England og tilhører gruppen “Stødende og apporterende fuglehunde”. Cocker spanielen fik sit navn, fordi den først og fremmest blev brugt til jagt på “woodcock”, som er det engelske navn for skovsnepper. Den moderne cocker spaniel fik sit gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet og er i dag en af de mest værdsatte hunderacer.

Udseende og fysiske egenskaber

Cocker spanielen har en højde på 38-41 cm og en stærk, kompakt krop.

Ørerne er dråbeformede og dækket af lang, lige pels. Pelsen er glat og silkeagtig, og med “faner” på forben, krop og på bagbenene over haserne. Den findes i alle farver. Hos ensfarvede cocker spaniels må farven hvid kun findes på brystet.

Personlighed

Racen er i dag mest almindelig som selskabshund, men den har stadig mange af sine jagtegenskaber. Den lille hund er et fantastisk familiemedlem og en hengiven ven. Den stortrives i – og har brug for – menneskeligt selskab, er vågen og arbejder gerne sammen med sine ejere. Den trives også godt sammen med andre hunde. Cocker spanielen er energisk, har stor livsglæde og passer godt sammen med en ejer, der lever et aktivt liv. Den er ligefrem og tilpasser sig nemt nye miljøer. Den er desuden venlig og glad, hvilket kan ses på den ivrigt logrende hale.

Cocker Spanielens temperament

Cocker Spaniels er kendte for deres venlige, trofaste, legesyge og kærlige temperament. De kan let trænes og er gode som en medium-størrelse familiehund. Cocker Spanielen knytter sig ofte tæt til en enkelt person i familien. Videnskabsfolk har i et stykke tid haft kendskab til, at der er sammenhæng mellem pelsfarve og temperament.

Denne sammenhæng skyldes formentlig farve pigmentet melanin, der er biokemisk sammenligneligt opbygget på samme måde som andre kemikalier, der har egenskab af at transmittere i hjernen. Cocker Spanielens adfærd er blevet studeret mere end nogen anden hunderace. Ifølge en undersøgelse foretaget af University of Cambridge, der involverede ca.

1.000 Cocker Spaniels over hele England, var konklusionen, at ensfarvede Cocker Spaniels var mere tilbøjelige til at være aggressive i 12 ud af 13 situationer.

Husk…

Cocker spanielen har stor appetit på livet i almindelighed og mad i særdeleshed, så den har brug for en kontrolleret diæt og motion for at sikre, at hunden ikke bliver for tyk. En cocker spaniel fælder lidt hver dag, og pelsen kræver regelmæssig pleje.

Kendte cocker spaniels

I Disneys klassiker “Lady og Vagabonden” tager den belevne gadehund Vagabonden den søde cocker spaniel Lady med på italiensk restaurant.

Dér, under stjernerne, opstår ægte kærlighed til tonerne af blid harmonikamusik…

Langt de fleste cockere anvendes som stue- og udstillingshunde, og der er langt mellem jægere, som bruger spaniels til jagt. Dog er f.t.

spaniels blevet populære i de senere år. I dag er det nemlig vanskeligt at finde cockere, som kan bruges til jagt og samtidig præmieres på udstilling.

Kun enkelte opdrættere har held med at kombinere jagt- og udstillingsanlæggene, og de tidligere omtalte dual hunde er forholdsvis sjældne inden for cockeravl i Danmark.

Cocker spaniel af f.t. typen minder om f.t. springer spaniels, selv om den mindre cocker i sagens natur ikke kan arbejde med samme fart, som den noget større springer kan. Til gengæld vil mange overraskes over kapaciteten i den lille hund.

Farven er ensfarvet  eller  to- og trefarvet samt spættede. Pelsen er silkeagtig, glat og blank. Udstillingsspaniels har en skulderhøjde for hanner på 39-41 cm og for tæver på 38-39 cm, hvorimod cockere af ren jagtlig afstamning kan variere mere i størrelsen selv om middelpunktet for den jagtlige afstamning ikke afviger væsentligt fra cockerne af

Øjne cocker spaniel, test der udlader øjne sygdomme

OptiGen DNA test for PRA (prcd)
PRA står for Progressive Retinal Atrophy og betyder fremadskridende svind af nethinden og
medfører total blindhed. PRCD betyder “progressive rod-cone degeneration” og er den mest
almindelige form for PRA hos Cocker Spaniel.
Arvegangen er klarlagt og er simpel recessiv, hvilket betyder, at en syg hvalp har arvet sygdommen
fra begge sine forældre. Disse behøver ikke selv at have tegn på sygdommen, men kan give det syge
gen videre til sine hvalpe.
I dag skal alle cockere inden avl være lyst fri af en dyrlæge tilknyttet DKK´s Panel for
Øjendyrlæger og attesten må ikke være over 1 år gammel. En sådan øjenlysning viser, om den
pågældende cocker HAR PRA på undersøgelsestidspunktet. Den fortæller intet om, hunden evt er
anlægsbærer eller på et senere tidspunkt vil udvikle sygdommen.
Opdrættere har igennem alle tider været bekendt med denne lidelse og har ved en omhyggelig avl
samt årlige øjenlysninger begrænset tilfældene af PRA til et minimum – alligevel dukker denne
frygtede sygdom op med jævne mellemrum og omfanget af skaderne på opdrættet kan være
omfattende, da forældre, søskende og afkom til et sygt dyr vil være udelukket af avl – dette kan i
værste fald betyde, at en hel linie må tages ud af avl og mange års avlsarbejde dermed går til spilde.
Det betyder også, at raske dyr vil blive udelukket fra avl.
Man kan nu sikre sin avl og med tiden helt eliminere sygdommen, gennem at anvende det
amerikanske Laboratorium OptiGen`s DNA test for PRA.
I årevis har dette laboratorium forsket i PRA og har for et par år siden fundet DNA`et for PRA hos
cockere. De tilbyder, at DNA-teste ved en simpel blodprøve udtaget af en dyrlæge.
Ved en sådan gen-test får man ikke blot at vide om eens hund HAR PRA – altså sygdomsgenet til at
udvikle sygdommen, men endnu ikke har udviklet den, men også om den er anlægsbærer eller
genetisk fri.
Man kategorisere sygdommen i :
Affected (C/C1): hunde, som vil udvikle sygdommen – alt afkom vil blive Carriers.
Carrier(B/B1): Anlægsbærer – raske hunde, som ikke vil udvikle sygdommen, men kan videregive
det syge gen til sit afkom.
Normal/Clear(A/A1): Raske hunde, som aldrig vil hverken udvikle eller videregive sygdommen.
Intet afkom vil udvikle PRA.
Tallene i parentes er tidligere betegnelser.
Disse resultater giver opdrætteren en enestående mulighed for at avle sig ud af PRA-problemet –
idet at:
Normal/Clear hunde kan parres med ALLE – Carriers/Affected eller utestede – intet afkom vil
nogensinde kunne udvikle PRA.
Carriers bør kun parres med Normal/Clear for at undgå syge hvalpe.
Affected bør kun parres med Normal/Clear – her vil alle hvalpe blive Carriers, men ingen syge.
En DNA-test er 100% korrekt og det formodes denne test også at være – dog ser man en sjælden
gang, at en Optical diagnose ikke stemmer overens med DNA-testen. Disse ukorrektheder kan
tilskrives, at der findes flere former for PRA og det er den mest væsentlige og almindeligt
forekomne, som OptiGen har fundet dna´et for.
Fra statistiker over allerede testede hunde – ser man en uoverensstemmelse mellem
Carries/Affected dyr og den viden man har over kendte anlægsbærere blandt de ENSFARVEDE
cockere.
Det virker som om, der er for mange Carries/Affected i forhold til den viden vi har omkring kendte
anlægsbærer og tilfælde af PRA blandt de ensfarvede.
Dette problem er OptiGen bekendt med og de arbejder hele tiden på at løse denne gåde. Der
spekuleres i, om ensfarvede og brogede har samme genmasse eller ensfarvede slet og ret kan have
et gen som går ind og ”ophæver” det syge PRA-gen – således, at sygdommen neutraliseres og aldrig
udvikles.
Bland de brogede findes der en fin overensstemmelse mellem testede hunde og deres stamtavler.
Bør alle som opdrætter cocker spaniels foretage en sådan DNA-test?
Ja, det bør alle – det påhviler enhver opdrætter, at sikre sig så stor viden om sit avlsmateriale som
muligt inden avl. Det giver en enorm viden om, hvor man er på vej hen med sit opdræt og en
sikkerhed for, at man ikke får avlet med en hund, som senere viser sig at udvikle sygdommen.
Hvis man ikke anvender testen – bør man vælge en Normal/Clear avlspartner, således at man
minimerer chancen for at får sat syge hvalpe til verden.
Med denne test i hånden kan man trygt avle på såvel anlægsbærere og endda Affected hunde, så
længe man anvender en Normal/clear hund – og dermed behøver intet avlsmateriale at gå til
”spilde”.
Det skal dog understreges, at man ifølge gældende regler IKKE må avle på en cocker med optical
PRA- diagnose eller dens forældre og dens evt. afkom bør man ikke inddrage i avlen.
Det er så her, at OptiGen testen er en uvurderlig hjælp til at teste sig ud af problemet og man ikke
behøver i så vid udstrækning at ”kassere” sit avlsmateriale.
Kendskabet begyndte for alvor at brede sig i Danmark fra midten af 2002, men siden har interessen
kølnedes noget – hvorimod opdrættere overalt i Europa virkelig har taget den nye videnskab til sig.–
I Tyskland har Jagd Spaniel klubben ”anerkendt” testen og offentligør – på frivilling basis –
resultater. I vores broderland Sverige er man også så småt begyndt at lave en avlsvejledning i
klubregi. Ligeledes I Finland er man seriøst gået ind i brugen af testen.
OptiGen testen er også kendte fra en række andre racer og bliver flittigt anvendt af disse – bl. Andet
har man i Retrieverklubben gjort en avlsmæssig beslutning – at såfremt en hund har en OptiGen
Normal/Clear – status – behøver den således ikke længere at blive øjenlyst.
Jeg skal straks tilføje, at denne model IKKE kan anvendes på cocker spaniels – idet vi også har en
avlsrestriktion på fund af katarakt og der findes andre former for PRA.

Skulle du efter dette indlæg, have flere spørgsmål omkring OptiGen, er du velkommen til at rette
henvendelse til Sundhedsudvalget. eller kik ind på http://www.spanielklubben.dk/
Helle Dan Pålsson
Sundhedsudvalget

Pelsens farve og struktur er noget af det der er med til at karakterisere en race. Cocker spaniel hver deres specielle farvekombinationer og dog styres alle disse farver kun af en halv snes gener.

1. Mit liv varer kun ca. 12 år. Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Tænk over det, når du anskaffer mig.

Hvalpe-prøven
En lyntest kan foretages på stedet. Den er nem at foretage, også uden at sælgeren bemærker det. Placer hvalpen, så den kommer til at ligge på ryggen i den ene arm – i babystilling. Klø den på maven og berør den så vidt muligt over det hele. Ligger den stille i et-to minutter kan man næsten med garanti sige, at det er en god familiehund. Kæmper den straks imod, venter problemerne oftest lige om hjørnet.

Dyrlæge-test
Mange unødvendige aflivninger kunne være undgået, såfremt denne test var gennemført, konstaterer fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat, Knud Steensborg, Brabrand.
Gennem sit arbejde her han erfaret, at den hyppigste årsag til aflivning af en hund er et dårligt forhold mellem ejerfamilien og hunden. Ofte kan det føres tilbage til manglende overvejelser, før hunden anskaffes.
Om man vælger han eller tæve, racehund eller ej, slår Knud Steensborg dog to ting fast, når man snakker adfærd og psyke. Det er almindeligvis betydeligt nemmere at have en tæve og ligeledes betydeligt nemmere at forudsige adfærdsmønstret hos en racehund.
Han råder hvalpekøberne til forinden at få en snak med en erfaren smådyrs-dyrlæge, der kender problemerne og derfor her en fornemmelse af, hvor de ligger og hvorfor.
Knud Steensborg har på baggrund af sine erfaringer opstillet en hvalpetest, der kan give et solidt fingerpeg om hundens psyke og således også, om den passer til familien og omvendt.

Mennesker
Er hvalpen interesseret i mennesker? Prøven skal foretages på et område, som er nyt for hvalpen. Den sættes ned, og man går nogle få meter væk. Man sætter sig på hug. Med venlig glad stemme kaldes der på hvalpen, samtidig med, at man enten klapper i sine hænder eller klapper med en hånd på underlaget.

Score:
A. Hvalpen kommer hurtigt, springer op ad dig samtidig med, at den måske prøver at snappe eller bide efter din hånd.
B. Den kommer hurtigt med halen oppe. Den kravler op i dit skød.
C. Den kommer hurtigt med halen i en vandret position, evt. med halen nede.
D. Den kommer tøvende, eventuelt krybende.
E. Den kommer slet ikke.

Flokinstinkt
Er flokinstinktet i orden -følger den dig? Rejs dig og gå væk fra hvalpen uden at opmuntre den til at følge efter.
Score:
A. Den følger dig tæt med halen oppe og ” jager” dine fødder.
B. Kommer hurtigt, halen er oppe, og den bliver tæt på dig.
C. Følger tøvende.
D. Følger meget langsomt eventuelt krybende.
E. Følger ikke.

Apportering
Er den god til at apportere? Vis hvalpen et stykke sammenkrøllet papir. Vær sikker på, den ser det. Kast det ca en meter foran hvalpen.
Score:
A. Den henter det straks, bringer det tilbage, men tillader ikke, du tager det. Kan eventuelt drille dig.
B. Henter det straks, bringer det tilbage og tillader, du tager det.
C. Går tøvende efter det og bringer det ikke heft tilbage.
D. Går ikke efter det.
E. Går efter det, men forsvinder med det i en anden retning.

Træningsegnet
Er den træningsegnet? Hold et stykke papir over hvalpens hoved. Krøl det sammen, så hunden tydeligt kan høre det. Før det fra hovedet ned over ryggen mod hvalpens hale. Sig samtidig “sit” og ros hvalpen, når den gør det rigtigt. Gentag øvelsen fire-fem gange.
Score:
A. Hvalpen springer op ad dig for at få papiret. Sidder ikke.
B. Springer op ad dig første gang, men lærer derefter hurtigt at sidde anden eller tredje gang. Hvalpen nyder tydeligt legen, logrer f.eks. med halen.
C. Sidder anden eller tredje gang. Springer ikke op første gang. Den er ikke umiddelbart glad.
D. Sidder anden eller tredje gang for kort efter at lægge sig ned.
E. Går sin vej.

Social
Er hvalpen social? Kærtegn hvalpen. Start med hovedet og gå ned over ryggen. Rør ved dens ører, poser og snude. Prøv at åbne munden på den, samtidig med, at den roses.
Score:
A. Den hopper op ad dig og knurrer eller bider efter din hånd.
B. Skubber til dine hænder med poterne, prøver at sno sig og prøver at springe op ad dig.
C. Slikker din hånd og logrer med “hele kroppen”
D. Lægger sig på ryggen med “blottet” mave.
E. Kæmper imod og går.

Dominans
Er hvalpen dominant? Rul hvalpen om på ryggen eller læg den på siden. Hold den til den falder til ro.
Score:
A. Kæmper som en vild, prøver at bide, knurrer og hyler.
B. Kæmper imod, men mindre voldsomt, eventuelt græder den.
C. Kæmper til en begyndelse, men falder hurtigt til ro
D. Kæmper ikke -slikker hænder.
E. Kæmper ikke, virker bange og eventuelt tisser den.

Konklusion
Foretag alle disse prøver og sæt cirkel om det bogstav, der bedst beskriver hvalpens adfærd.
Score -tre eller flere gange A:
Denne hvalp er aggressiv og dominerende. Den vil ikke egne sig til førstegangs hundeejere. Den vil sandsynligvis bide. Uegnet til børnefamilier. Er ejeren eftergivende og selv en “underlegen” type, er hvalpen ikke egnet til ham/hende.
Hundens natur vil ikke egne sig til fysiske træningsmetoder. Man vil blot opnå at gøre hunden endnu mere aggressiv. På den anden side behøver den en bestemt og konsekvent hånd. Hunden kan i de rette hænder eventuelt blive en både god trænings- og familiehund, men det kræver stor hundeerfaring eller et meget sjældent medfødt talent.
Tre eller flere gange B eller kombinationer af Aer og Ber (2A+1B eller 2B+IA):
Denne hund vil tendere mod at være dominant og udadvendt. Heller ikke denne hund vil egne sig til førstegangs-hundeejere eller familier med små børn. Større børn vil sandsynligvis være OK. Dette kunne være en god træningshund for en erfaren hundeejer.
Tre eller flere gange C:
En hund der opfylder alle familiebehov og ønsker om almindelig træning. Egner sig godt til børn og førstegangs-hundeejere.
Tre eller flere gange D:
Det er en undergiven hund, som behøver en kærlig og venlig hånd helst kombineret med humor. Egner sig godt til ældre medborgere og rolige gemytter. Kræver langsom tilvænning til alt nyt inkl. nye mennesker og omgivelser. Anvend kun positive træningsmetoder (ros! ) til denne type.
Tre eller flere gange E eller kombinationer af Eer og Der (2D+1D eller 2D+1E):
Denne type er ofte asocial og sky. Har denne hund et A i sin score, vil den ofte være angstbider. Er uegnet som familiehund, børnehund og træningshund. Det vil kræve en hundeejer med helt speciel hundeforstand og muligheder for at give den et godt miljø at leve i. Det er et spørgsmål, om man overhovedet kan tilbyde denne hund livsværdi.
Knud Steensborg råder til, at hvis man efter prøver ikke er sikker på hvalpens score, kan man gentage tester, eventuelt lade en ny person gøre det.

Spørg
Nye hvalpekøbere starter ofte jagten på den helt rigtige hvalp med at kigge i opslagsværker med beskrivelse af forskellige hunderacer. Men så løber mange af sporet. Man falder for den yndige hvalp og andres rosende ord om hunden som en god vagt- og familiehund – og får måske den forkerte.
Angående hvalpe testen, så er der mange der ikke syntes den er så god, vi læste på et tidspunkt at man havde fulgt ca. 200 hunde, og der var 1 der passe på den beskrivelse der stod i hvalpe testen, Anderes Halgren der har været med til at udvikle testen, er heller ikke så meget fortaler for testen mere, så det bedste råd vi kan give, er at finde en opdrætter du har tillid til, se de voksne hunde, og spørg ind til hvordan de præger hvalpene.

Hovawart kennelerne

Som alle spaniels hører cocker spanielen til gruppen af stødende og apporterende fuglehunde. De fleste spanielracer har samme oprindelse og arbejdsområdet og ligner derfor hinanden i temperamentet. De forskellige typer er skabt på baggrund af det terræn, som hunden skulle arbejde i, og den fugl, som jægerne ønskede at skyde. Cocker spanielen stammer fra Wales og de sydvestlige dele af England.

I 1800-tallet blev de mindste spaniels delt op i to grupper: starters, som skulle jage vildtet op, og cockers, som blev brugt til at rejse (lette) og apportere skov- snepper. På engelsk hedder en skovsneppe en woodcocker, og det er herfra, racen har fået sit navn.

Den arbejder ved at søge efter vildt i zig/zag-bevægelser ca. 30 meter fra jægeren. Når hunden har fundet vildtet, skal den få det til at lette, men må ikke forfølge det. Den skal holde sig i ro, indtil fuglen er skudt. Først når den får et signal fra jægeren, skal den apportere det skudte vildt. Den skal også kunne apportere i vand.

Cockeren har en stor duft- og vildtinteresse. Den er jo oprindeligt lavet til at opsøge levende vildt modsat retrievere, som skal apportere det døde vildt. Det er særligt fugle og småvildt, den er interesseret i. Der skal derfor arbejdes med en cocker fra den er hvalp, så den lærer at gå løs. Cockeren er også glad for vand, og den holder meget af at bære og apportere genstande. Den er ikke særlig følsom over for lyde.

Cockeren er ikke en specielt larmende hund. Den gør ikke særlig meget, men kan snakke en del. Hvis den keder sig, kan den finde på at vogte og gø ved havelågen. Det er en meget samarbejdsvillig hund, som også er glad for fremmede mennesker og hunde. Når der skal leges, foretrækker den tag-fat-lege med hunde, som ligner den selv.

Cockeren kræver en del motion. Men fordi det er en livlig og aktiv hund, er den også let at stresse, hvis den aktiveres for lidt eller forkert. Derfor er det vigtigt at give den mange opgaver, hvor den skal bruge hovedet. En cocker bør dagligt aktiveres med søgeopgaver som spor, madsøg og feltsøg efter genstande og med bære- og apporteringsopgaver. Agility er også en aktivitet, som en cocker synes er sjov. Al træning med en cocker bør foregå roligt og afdæmpet. Brug rolige bevægelser under træning og tal lavt.
Skrevet af Søs Dalgaard Jensen